EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22023X0417(12)

Det Forenede Kongeriges ensidige erklæring i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab af 24. marts 2023 om styrkelse af håndhævelsesforanstaltningerne for varer, der transporteres i pakker fra en anden del af Det Forenede Kongerige til Nordirland

PUB/2023/430

EUT L 102 af 17.4.2023, p. 100–100 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.4.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/100


DET FORENEDE KONGERIGES ENSIDIGE ERKLÆRING I DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB

af 24. marts 2023

om styrkelse af håndhævelsesforanstaltningerne for varer, der transporteres i pakker fra en anden del af Det Forenede Kongerige til Nordirland

Inden alle bestemmelserne i afgørelse nr. 1/2023 (1) finder anvendelse, er Det Forenede Kongerige forpligtet til at samarbejde med Unionen om at beskytte Unionens indre marked ved at styrke håndhævelsesforanstaltningerne vedrørende varer, der transporteres i pakker fra en anden del af Det Forenede Kongerige til Nordirland. I den forbindelse forpligter Det Forenede Kongerige sig til:

At samarbejde med de økonomiske aktører, navnlig kurer- og postvirksomheder, om at stille kommercielle data om transport af pakker, herunder afsenderen, modtageren og beskrivelsen af de relevante varer, til rådighed for Det Forenede Kongeriges regering og Unionens repræsentanter. Disse data skal understøtte håndhævelses- og overholdelsesforanstaltninger og supplere eksisterende risiko- og efterretningsbaserede aktiviteter.

At styrke det eksisterende samarbejde mellem de britiske toldmyndigheder og Europa-Kommissionen ved at samarbejde om håndhævelses- og overholdelsesrisici på grundlag af de aftalte operationelle ordninger, der er omhandlet i afgørelse nr. 1/2023.

Det Forenede Kongerige vil regelmæssigt holde specialudvalget om spørgsmål vedrørende Windsorrammens (2) gennemførelse orienteret om fremskridtene i arbejdet med ovennævnte spørgsmål.


(1)  Afgørelse nr. 1/2023 truffet af Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab af 24. marts 2023 om de nærmere vilkår for Windsorrammen (se side 61 i denne EUT).

(2)  Se fælles erklæring nr. 1/2023.


Top